Denne journalistiske fortælling er blevet til på baggrund af interviews med Lars, Margit, Uwe og Hanne fra Sæd lokalråd. Herudover har vi interviewet kulturhistoriker, og tidligere museumsinspektør, Inger Lauridsen. Vi har desuden benyttet historiske optegnelser, relevant statistisk materiale og rapporter fra nogle af landets førende forsknings - og analyseinstitutter. Fortællingen er derudover baseret på vores egne oplevelser og observationer fra et tre dage langt besøg til Tønder Kommune.
Når fremtiden er grøn
Kapitel 3
Vi tager med Lars fra Bryghus-museet på en køretur gennem Sæd by. Han stopper bilen ved et buskads. Vi er tidligere gået forbi, men først nu opdager vi, at man bag krattet kan ane gavlen på et hus. Grunden omkring huset er så tilgroet, at det ville være en kamp at finde vej derind. Som vi kører videre gennem byen, er det ikke mange huse, som står forladte og forfaldne, men de få der er, stjæler opmærksomheden fra den ellers finde by.
Husene står som tavse vidner til den affolkning, der sker både i Tønder Kommune og i resten af landets yderkommuner. Det er dén affolkning, som Lars kæmper imod.
Lars Thomsens navn vækker genkendelse hos mange i området, og gang på gang bliver han nævnt som én vi skal tale med. Han er en ildsjæl uden lige. Han er én, som får ting til at ske. Og det bider folk mærke i.
Lars er initiativtager bag Borgerlisten i Tønder Kommune. Og mens han tager os med videre gennem landsbyen, fortæller han med passion om projektet. Borgerlistens hovedfokus er affolkningen af Tønder Kommune, og hvad der kan gøres for at vende tendensen. Der skal skabes fremgang. Fraflytning skal blive til tilflytning. Ikke kun i den største by, Tønder, men i de små byer som Sæd.
Hvide kæmper skal sikre fremtiden
Vi kører med Lars ud af Sæd og følger vejen parallelt med den tyske grænse, der ligger knap en kilometer væk. Vi kommer til en mark, hvor en bred grusvej strækker sig mellem to dybe grøfte. Her drejer han fra - ned mod de store, hvide vindmøller, der står lige på den anden side af den tyske grænse. Inden den 20. februar næste år, håber Lars, at der også vil være vindmøller på den danske side.
Seks styk på række, med 400 meter imellem hver.
For en by som Sæd er vindmøllerne en stor mulighed for det lokalsamfundet. Vindmølleproducenterne tilbyder nemlig en gavmild kompensation, hvis de får grønt lys til projektet. En kompensation i millionstørrelsen. Lokalrådet i Sæd kalder det en ‘once in a lifetime’-chance. En saltvandsindsprøjtning, der kan være livreddende. Hidtil har lokalrådet søgt forskellige fonde, for at føre deres projekter ud i livet. De har også samlet penge ind på andre måder, som da de afholdte et cykelløb i byen. De har slidt hårdt for at finansiere deres projekter, men med pengene fra vindmøllerne, vil de for alvor kunne gøre en forskel.
Ud af Sæds 200 indbyggere mener Lars, at nok omkring 20 personer er imod byggeriet af de nye møller. Til borgermøderne har argumentet blandt andet lydt, at møllerne er grimme og støjende. En har sågar påstået, at møllerne gør luften elektrisk, så hårene stritter på hundens ryg, når han er på jagt i området, fortæller Lars med et smil på læben. Møllemodstanderne så hellere at de kom ud på havde og stå.
Danske vindmøller eller ej, vindmøller er der alligevel. Blot 700 meter fra hvor vi står, roterer vingerne rundt på de tyske kæmper. Den eneste lyd fra vindmøllerne er en lav brummen i det fjerne. En brummen, man skal lytte grundigt efter, for at kunne høre. Den bliver overdøvet af vindens susen, stærenes kvidren og bilernes brummen fra den nærliggende vej.
Landsbyboernes drømme
Fra byens allerførste borgermøde har lokalrådet gemt en bunke med post-it sedler, hvorpå borgerne kunne skrive deres håb og drømme for byen. Denne bunke blev hevet frem, da det skulle besluttes, hvad pengene fra vindmølleprojektet skal bruges på. Det kom der to ideer ud af, som begge skal fremme fællesskabet og livet i landsbyen.
Sæd lokalråds ideer
Landsbytorv: Ved siden af det gamle frysehus, som i dag er et kombineret museum og bryghus, vil lokalrådet gerne etablere et landsbytorv. Det skal være et sted, hvor børn og barnlige sjæle kan lege på en multibane, og hvor landsbyens voksne kan samles til et spil krolf, skak eller petanque.
Stærekassehoteller: Lokalrådet vil bygge store stærekassehoteller på torvet. Stærekasser, som er store nok til at folk kan komme og overnatte i dem. De skal stå som shelters i form som de stærekasser, der hænger overalt rundt omkring i den lille landsby. Fire meter høje shelters i to etager, til rådighed for både cyklister, der har lyst til at overnatte i byen, og til børnebørn, der kommer på besøg hos bedsteforældrene.
Lars håber også, at pengene kan hjælpe den lille landsby af med de tomme, faldefærdige bygninger. For det er dyrt at rive bygninger ned. Og det koster penge at skabe noget nyt og flottere, hvor de før stod.
Den nye vej, der midt i oktober er grå og regnfyldt, er forhåbentlig vejen mod fremtiden. Selvom ikke alle Sæds beboere endnu er med på ideen, er den mudrede grusvej for Lars et tegn på, at det nok skal ske. De seks danske vindmøller skal nok komme op og stå. Og det skal være med til at hjælpe Sæd fremad, mod et styrket fællesskab.
